The Vital Connection / Den livsnødvendige forbindelse

Attachment

TheVitalConnectionFørste del af DVD serien “Power To Parent” hedder “The Vital Connection” eller “Den Livsnødvendige Forbindelse“. Det består af 8 sessions a` ca. 1 times varighed. Det fokuserer på forældre-barn relationen som grundlaget for opdragelsen. Kurset beskriver hvordan det er meningen at denne relation skal udvikle sig trinvist i barnets opvækst, og skabe det bedst mulige grundlag for, at barnet kan komme til at stå stærkt og kraftfuldt i livet. Kurset beskæftiger sig naturligvis også med, hvad der kan komme i vejen for den sunde relation, hvorfor forældre er vigtigere end venner, hvordan nærvær og forbindelse plejes, hvordan man “vinder sit barn tilbage” om nødvendigt, og meget, meget mere. Kurset beskæftiger sig kort sagt med de vigtige RØDDER for livet og udviklingen, det er det, der er det vigtigste af alt, og det, der i første omgang er usynligt. Kurset er også det kursus jeg altid anbefaler folk, når de vil begynde at fordybe sig i Gordon Neufelds arbejde, så også i den henseende er det RØDDERNE.

Her får du en smagsprøve på kurset: