Neufeld logo 16

ADVENT 2025


Giv et kursus i gave til en, du holder af - med julerabat - og adgang til kurset i hele 2026 ♥ ♥



Hvad skal der til, for at en gave virkelig giver det, som jeg ønsker, den skal give? Hvordan skelner jeg mellem ønsker og ægte behov? Hvordan kan jeg med min gave give noget dybere til modtageren end blot at opfylde et ønske? Særligt når vi har med børn og unge at gøre, er det altid godt at tænke over forskellen mellem ønsker og ægte behov. Hvordan kan jeg give en gave så modtageren føler, at jeg virkelig har læst ham eller hende og ved, hvad der er brug for?

Jeg glemmer aldrig den jul, hvor jeg som barn brændende ønskede mig en dukke. Men .... jeg havde været på besøg i "Den gamle by i Århus" med skolen - og der var en rigtig ønskebrønd, hvori jeg kastede min lille mønt, mens jeg sendte mit ønske afsted. Jeg ønsker mig en dukke, jeg ønsker mig en dukke, jeg ønsker mig en dukke..... Da julen nærmede sig, var udfordringen for min mor imidlertid, at jeg havde fået ind i mit hoved, at man endelig ikke måtte sige sit ønske højt :) Min mor prøvede på alle måder at få det ud af mig, men jeg var vist en meget stædig unge, og sikker i min sag, jeg måtte ikke sige ønsket højt!!! Den jul fik jeg faktisk en vidunderlig dukke - det var virkelig magisk for mig at opleve - jeg husker ikke længere hvordan det var lykkes min mor at afsløre hemmeligheden - måske havde min storesøster haft en finger med i spillet - men hold op hvor blev jeg glad for den dukke. Og dette brændende ønske opfyldte et ægte behov i mig. Behovet for i legen at give omsorg.

Tilbage til det med ønsker og behov - og lad det nu handle om det, vi gerne vil give vores børn, børnebørn og hinanden, måske ikke kun til jul, men også i vores daglige relationer. Så er opgaven med at læse barnet eller den, der skal have "gaven", måske det vigtigste. Ved jeg, hvad det er, der virkelig er brug for? Ved jeg, hvad der virkelig vil gøre godt?

Du har abonneret på dette nyhedsbrev, så måske er du allerede bekendt med Gordon Neufelds særlige Tilknytningsbaserede Udviklingspsykologi. Måske har du læst hans bog? Måske har du taget et eller flere af Gordons kurser? Under alle omstændigheder kan jeg varmt anbefale særligt 3 af disse kurser, hvis du skal finde en gave der varmer og som opfylder et vigtigt behov, nemlig hjælp til at kunne se og forstå sit barn/ sin teenager indefra, og vide hvad de ægte behov handler om.

De 3 kurser er:

The Vital Connection - som er et grundkursus på 8 sessions, der taler til alle aldre og alle relationer - læs på hjemmesiden hvad kursister har fået ud af blot dette ene kursus her.
Norm. pris 1.000 JULEPRIS -40% : kr. 600,-
Alfa Børn - et kursus på 4 sessions, som kan være godt at give til en, der kæmper med at sætte sig igennem som den voksne, uden at skulle trumfe sit barn, men som ønsker at finde en bedre vej, og rette op på balancen i forholdet, og finde frem til sin egen naturlige alfa kraft og værdighed.
Norm. pris 750,- JULEPRIS -47% : kr. 400,-
Broen fra barn til voksen - et mesterværk af et kursus på 8 sessions, hvor Gordon tager os med på rejsen fra barn til voksen, og kaster lys ind i dette ofte forvirrende livsafsnit. Gordon får visdommen i hele processen til at komme til syne. Et kursus, der er godt at give til en, der har barn i 5. - 6. - 7. klasse, som forberedelse til det, der skal komme. Men også til de forældre m.fl. der måske står midt i "kampens hede".
Norm. pris 1.000 JULEPRIS -40% : kr. 600,-
Danske undertekster findes til Vital Connection og Alfa Børn - og undervisningskompendie på dansk følger med alle 3 kurser.

Hvis du blot selv kunne tænke dig et af disse kurser i gave til dig selv - er det naturligvis helt i orden. Hvis du ønsker dig et af de øvrige kurser til julepris, så skriv til mig og hør hvilken rabat, jeg kan give dig.
Med ønske om en god advents- og juletid ♥ ♥

KÆRLIGE HILSNER

GRETE LYNGDORF
REGIONAL DIRECTOR FOR NEUFELD INSTITUTE I DANMARK
Email Marketing Powered by MailPoet