Neufeld logo 16
Tiveden skovsø
Efter en dejlig sommerferie i den svenske natur glæder jeg mig meget til at byde jer velkommen til efterårets kurser. De to første kurser bliver afholdt i Skanderborg. Jeg glæder mig helt særligt til, at vi igen kan være sammen fysisk, og dele tanker og oplevelser omkring børneopdragelse med hinanden, med inspiration fra en sand mester inden for området.

DEN LIVSNØDVENDIGE FORBINDELSE er Gordon Neufelds første kursus, og det er et kursus, jeg normalt anbefaler som det første, når man vil snuse til GN’s tilgang til børn og unges udvikling og til børneopdragelse.
Det andet kursus BROEN FRA BARN TIL VOKSEN er imidlertid også en rigtig fin indgang. Det er ligesom Den Livsnødvendige Forbindelse meget grundlæggende, og har særligt fokus på overgangen fra barn til voksen.
Du kan læse mere om indholdet af de to kurser i det følgende.

SÅDAN FOREGÅR KURSERNE
Begge disse kurser forløber over 8 aftener á 2 - 2 ½ times varighed.
Jeg giver først en kort introduktion til aftenens tema, hvorefter vi sammen ser 1 times video med Gordon Neufeld som underviser. Derefter taler vi med hinanden om indholdet, og jeg slutter af med en lille appetitvækker til næste uges tema.
Du får udleveret et kompendie med GN's powerpoints oversat til dansk, som du kan bruge til notater. Kun Den Livsnødvendige Forbindelse har danske undertekster, men GN taler et let forståeligt engelsk. Jeg oversætter også løbende, hvad der måtte være behov for.
Der vil være kaffe, the og lidt sødt, som I kan forsyne jer med efter behov i løbet af aftenen.

RABAT TIL PAR - OG ONLINE MULIGHED VED FRAVÆR
Det er en stor fordel, hvis begge forældre har mulighed for at deltage i kurset. Det kan gøres på forskellig måde. Hvis I ikke begge kan være med på samme tid, kan I skiftes, og den forælder, der ikke er med en aften, kan se ugens session online. Denne mulighed kan I også benytte jer af, hvis I er forhindrede i at være med en aften.

Confident little boy
ONSITE KURSUS

Den Livsnødvendige Forbindelse

(THE VITAL CONNECTION)
DATO: 24. august – 12. oktober 2022
TID: 8 onsdage kl. 19-21
PRIS: 1.000,- inkl. kaffe/the/lidt sødt
STED: Skanderborg Sundhedshus, Sygehusvej 7, 8660 Skanderborg

Kurset beskriver, hvordan det er meningen at forældre-barn relationen skal udvikle sig trinvist i barnets opvækst, og skabe det bedst mulige grundlag for, at barnet kan komme til at stå stærkt og kraftfuldt i livet. Opdragelse behøver ikke at være så vanskeligt, som det ofte opleves, hvis vi forstår at arbejde sammen med naturen, både barnets natur og vores egen.
Making Sense of adolescence
ONSITE KURSUS

Broen fra Barn til Voksen

(MAKING SENSE OF ADOLESCENCE)
DATO: 23. august – 11. oktober 2022
TID: 8 tirsdage kl. 19-21
PRIS: 1.000,- inkl. kaffe/the/lidt sødt
STED: Steinerskolen i Skanderborg, Grønnedalsvej 16 C, Skanderborg

At krydse broen fra barndom til voksenliv har aldrig været mere overvældende, og i nogle tilfælde ligefrem skræmmende, end nu om stunder.
Denne overgangstid er længere end nogen sinde før, og alligevel tilbyder vores samfund og kultur ikke megen støtte til, eller forståelse for, denne proces.
Kurset kaster lys over de processer, der er aktive i denne forvandlingsproces, og det er utroligt opløftende og befriende som forældre at få denne indsigt, som gør os i stand til at forstå og støtte vores børn på en måde, som både vil hjælpe børnene og os selv.
ONLINE KURSER
Alle kurser kan naturligvis stadig tages som et onlinekursus, hvor tempoet er dit eget :)
Glæder mig til at se jer derude :-)

KÆRLIGE HILSNER

GRETE LYNGDORF
ACTING REGIONAL DIRECTOR FOR NEUFELD INSTITUTE I DANMARK
Email Marketing Powered by MailPoet