Jeg tilbyder først og fremmest rådgivning til forældre, men kommer også ud til dagtilbud med både rådgivning og foredrag.
Gordon Neufelds særlige tilgang til forælder-barn samspillet giver først og fremmest mulighed for, at man som forælder kommer til at forstå sit barn – og også ofte sig selv – indefra. Forståelsen er altid første skridt på vejen til at løse op for de vanskeligheder, der måtte være.
Derudover har Gordon Neufeld udviklet meget enkle og samtidig meget effektive redskaber til at understøtte og hele relationen mellem barn og forælder.
Det er gennem den stærke relation mellem barn og os forældre vi har mulighed for at understøtte og hjælpe vores barn på vej, også selvom der måtte være særlige udfordringer.