WORKSHOP

Hvordan imødekommer jeg mit barns sunde udvikling som hjemmepassende forælder?

Underviser

Grete Lyngdorf

Tid

28. marts kl. 10 – 13 – er afholdt

Sted

Horsens Bibliotek, store sal

Pris

50,-

Det er en myte, at små børn bliver mere sociale af at blive passet uden for hjemmet.

Det er ligeledes en myte, at børn har brug for en masse ydre stimulation for at udvikles.

På denne dag vil jeg beskrive, hvordan det er meningen at barnets
tilknytningsproces til de primære omsorgspersoner skal udfolde sig i løbet af de første 7 leveår.

Jeg vil tage udgangspunkt i Gordon Neufelds tilknytningsmodel, og fortælle om, hvad der er særligt og helt unikt når barnet er 1 – 2 – 3 – 4 – 5 – eller 6 år gammelt.

Tilknytningen ændrer karakter på de forskellige alderstrin, og hvis du kender til dette, har du en helt unik mulighed for bevidst at medopleve og understøtte denne proces, som skaber fundamentet for relationen til dit barn, og dermed barnets tryghed og evne til at udfolde sig.

“Giv slip på ønsket om at “finde løsninger på problemer”. Læn dig i stedet tilbage og lad dig oplyse, og opdag, at du spontant begynder at finde din egen vej.”

Gordon Neufeld

“Min opgave som kursusleder er, at gå ved din side, snarere end at give gode råd.”

Grete Lyngdorf